Kirsten Voss er mezzosopran baseret i København, uddannet fra solistklassen 2022 på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hos Reinaldo Macias, Bodil Øland, Mats Knutsson og Maren Marie Tange.
Født og opvokset i Silkeborg, har hun altid haft en musikalsk interesse, som i 2013 ledte til at hun startede på MGK Aarhus. Sidenhen fortsatte hun på Det Jyske Musikkonservatorium hvorfra hun tog en bachelor- og kandidatgrad og afsluttede efterfølgende en solistuddannelse i 2022.
Kirsten har en bred koncert- og operaerfaring, med et repertoire der spænder fra barok til moderne opera, og optræder hyppigt som solist i oratorier, liedkoncerter og på festivaler. I særlig grad har Kirsten en interesse for at skabe sine egne koncerter, der igennem koncepter skal være særligt inddragende for publikum.
Besøg kalenderen for et overblik over kommende koncerter.
Kirsten er modtager af Hanne Lomholdts Operauddannelsesfond 2023, Else Brems Rejselegat 2022 og Einar Hansens legat 2020. Hun konkurrede i Copenhagen Liedduo Competition 2021, var finalist i Rued Langgaard konkurrencen 2021 og vandt Det Jyske Musikkonservatoriums solistkonkurrence 2021. Hun har arbejdet med et væld af sangere og coaches som blandt andet Elena Kerl, Isabel Rey, Christian von Gehren, Henriette Bonde-Hansen, Lars Thodberg og Signe Asmussen.
For kontakt vedrørende booking til koncert, opera eller musikalsk indslag, skriv til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.